Hvad koster det at skyde?
Alt efter ammunition koster en skydning fra 30 kr.
Er skydning farlig?
Skydning er ikke en farlig sportsgren! Der er meget stramme sikkerhedsprocedurer for hvordan man håndterer skydevåben. Det er en del af introduktionen til nye skytter og er det første man skal lære før man får lov at gå på banen.
Er skydning for unge under 18 år?
Der er ingen aldersgrænse for hvornår man må skyde. For at skyde riffel siger vi som udgangspunkt at 7 år er tilstrækkeligt. Børn under 13 skal være ledsaget af en voksen.
Hvordan bliver man medlem?
Første skridt er at møde op i klubben til en skydeaften. Du kan benytte dig af op til 3 prøveskydninger. Herefter skal du ansøge myndighederne om en SKV6, som er en tilladelse til at få lov at låne foreningens våben under observation af klubben.
Når SKV6 er godkendt kan man blive optaget i klubben.
Hvordan fungerer våbentilladelse?
Når man har været aktivt medlem af skytteforeningen i 2 år kan man ansøge politiet om at få lov at erhverve sig en SKV2 på et skydevåben. En SKV2 er en personlig tilladelse til det pågældende våben, som man er personligt ansvarlig for at opbevare.
Kan jeg købe mit eget våben?
For at have et våben registreret i dit eget navn skal du have været aktiv i en skytteforening i 2 år. Hvis du gerne vil erhverve dig et våben tidligere kan du få lov at registrere det på en SKV4, som er en våbentilladelse til skytteforeningen. Dvs. du må ikke tage våbenet med hjem.
Jeg har et våben på en SKV2 i en anden skytteforening. Kan jeg skifte klub med det?
Ja.
Har du flere spørgsmål?
Du er altid velkommen til at skrive til os eller kigge forbi på en skydeaften.
Kontakt os